Således lyder de ord, hvormed »den gamle Paulus«, »Kristi Jesu fange«, da han skrev fra sit fængsel i Rom, søgte at fremholde for sine brødre noget, som han fandt, at sproget ikke formåede at udtrykke fuldt ud, nemlig »Kristi uransagelige rigdom« - den nådens skat, der uforskyldt tilbydes faldne menneskebørn. Genløsningens plan blev lagt ved et offer, en gave. Apostlen siger: »1 kender jo vor Herre Jesu Kristi nåde, at han for jeres skyld blev fattig, da han var rig, for at 1 ved hans fattigdom skulle blive rige.« . . . Og som kronen på genløsningens velsignelse læser vi, at »Guds nådegave er evigt liv i Kristus Jesus, vor Herre.« . . . Visselig kan ingen, som betragter hans nådes rigdom, undlade at udbryde med apostlen: »Gud ske tak for hans uudsigelige gave!«