Jesus sagde: »Faderen selv elsker jer.« Dersom vor tro er fæstet ved Gud gennem Kristus, vil den vise sig at være »et sjælens anker, der både ligger sikkert og fast og når ind bag forhænget, hvor Jesus gik ind som forløber for os.« Det er sandt, at skuffelser vil komme, og trængsel må vi forvente; men vi skal overlade alt, stort og småt, til Gud. Han forvirres ikke af vore mange besværligheder og overvældes ikke af vore byrders vægt. Hans omhu strækker sig til hver eneste familie og omfatter hvert enkelt menneske; han interesserer sig for alle vore sysler og sorger. Han mærker sig hver tåre; han har medlidenhed med vore skrøbeligheder. Alle de trængsler og prøvelser, der times os her, tillades for at virkeliggøre hans kærlige hensigt med os - »at vi skal få del i hans hellighed« og således få del i den glædens fylde, som findes hos ham. . . .