De, der bærer Kristi åg, vil trække sammen. De vil opøve sympati og overbærenhed i hellig kappestrid for at vise andre den milde sympati og kærlighed, de selv føler så stort behov for. Den, som føler sig svag og uerfaren, vil, selvom han er svag, finde styrke hos de mere forhåbningsfulde og dem med større erfaring. Selvom han er den mindste af alle, er han dog en sten, der må kunne ses i bygningsværket. Han er et betydningsfuldt medlem af det forenede legeme, forbundet med Kristus, som er hovedet, og Kristi ypperlige karaktertræk udvikles i ham. Derfor skammer Frelseren sig ikke ved at kalde ham for broder. . . . En menighed, adskilt og helt forskellig fra verden, vurderes af Himmelen som det største af alt på denne Jord. . . . Menigheden må være det, som Gud bestemte den til at være: en repræsentant for Guds familie i en anden verden.