Kristus frydede sig over, at han kunne gøre mere for sine efterfølgere, end de kunne bede om eller tænke på. Han talte med fuld forvisning, fordi han vidste, at en almægtig befaling var udgået, før verden var skabt. Han vidste, at sandheden, når den var væbnet med Helligåndens uovervindelige magt, ville sejre i kampen mod det onde, og at den blodplettede sejrsfane ville komme til at vaje over dem, der fulgte ham. Han vidste, at hans trofaste disciples liv ville komme til at ligne hans eget, en ubrudt række af sejre, der ikke her ville blive bedømt som sådanne, men som vil opnå fuld anerkendelse i det kommende liv.