Aldrig før havde Jorden været vidne til noget sådant. Skaren stod som lammet og stirrede med tilbageholdt åndedræt på Frelseren. Atter sænkede mørket sig over Jorden, og der hørtes en dump buldren, som mindede om stærk torden. Så kom der et voldsomt jordskælv. Folk blev kastet omkring imellem hinanden. Nu fulgte der den vildeste forvirring og bestyrtelse. I de omkringliggende bjerge revnede klipperne og faldt med brag ned på sletterne. Gravene åbnede sig, og de døde blev kastet ud fra deres gravkamre. Det var, som om det skabte syntes at blive rystet til atomer. Præsterne, rådsherrerne, soldaterne, bødlerne og hele folket kastede sig ned på jorden, målløse af rædsel.