Apostlen giver os denne påmindelse: »Kærligheden skal være oprigtig; afsky det onde, hold jer til det gode; vær hverandre hjerteligt hengivne i broder kærlighed; kom hverandre i forkøbet med at vise ærbødighed!« Paulus ønsker, at vi skal skelne mellem den rene, uselviske kærlighed, der formidles ved Kristi Ånd, og den såkaldte »kærlighed«, der bruges som skalkeskjul for alt det, der er indholdsløst og bedragerisk, og som verden er fyldt med til bristepunktet. Dette hykleri har forført mange mennesker, og det ville udviske forskellen mellem ret og uret at være enig med overtræderen, i stedet for ærligt at påpege hans fejl. En sådan handlemåde er ikke et tegn på sandt venskab, men på hvad der bor i det kødelige hjerte. Mens den kristne altid vil være venlig, overbærende og tilgivende, føler han sig ikke tiltrukket af synden. Han afskyr det onde og holder fast ved det som er godt, selvom han må give afkald på den gudløses selskab og venskab. Kristi Ånd vil få os til at hade synden, mens vi er villige til at bringe et hvilket som helst offer for at frelse synderen.