Paulus bragte en himmelsk atmosfære med sig. Påvirkningen af hans forening med Kristus var mærkbar for alle, der kom i forbindelse med ham. Det, at hans eget liv var et vidnesbyrd om den sandhed, han prædikede, gav hans forkyndelse en overbevisende kraft. Heri ligger sandhedens styrke. Et helligt livs utilstræbte, ubevidste indflydelse er den mest overbevisende prædiken, som kan holdes til kristendommens fordel. Selv uigendrivelige argumenter vil måske kun vække modstand, men et gudfrygtigt eksempel har en kraft, som det er umuligt helt at modstå. . . . Paulus gjorde alt for at styrke og opmuntre de få kristne, der ledsagede ham til henrettelsesstedet ved at gentage de løfter, der var givet til dem, der bliver forfulgt for retfærdigheds skyld. Han forsikrede dem om, at intet af alt det, Herren havde forudsagt angående sine forfulgte ogtrofaste børn, ville slå fejl. . . . Prøveisens og lideisens nat måtte snart vige for et glædeligt morgengry, der skulle indvarsle en fredfyldt og fuldkommen dag.