Mange af os har meget, der må gøres. Vort sind og vor karakter skal blive som Kristi sind og karakter. Selviskhed er indvævet i hele vort væsen. Det har vi arvet, og mange har hæget om det som en kostbar skat. Vi kan ikke udrette nogen speciel gerning for Gud, før selvet og selviskheden er besejret. For mange mennesker har alt vedrørende dem selv stor betydning. Selvet er det midtpunkt, hvorom alt andet tilsyneladende drejer sig. Hvis Kristus var på Jorden nu, ville han sige til disse: »Læg ud på dybet.« 'Tænk ikke så meget på jer selv. Der er tusinder, hvis liv er lige så kostbart som jeres. Hvorfor indhyller I jer i jeres kappe og holder jer såtæt inde ved land? Gør jeres pligt og vågn op til dåd! Hvis I lægger ud på dybet og kaster jeres garn ud, vil Mesteren indsamle fiskene, og I vil se Guds mægtige gerninger. . . .