Kristus alene kapitel 319. 319.     Fra side i den engelske udgave.tilbage

14. november - forsoningen er grundlaget for vor fred

Jesus siger: »Min fred giver jeg jer; jeg giver jer ikke, som verden giver. Jeres hjerte forfærdes ikke og være ikke modløst.« Den store Lærer taler om en fred, der er større og mere indholdsrig, end vi har forestillet os. Kristus er rede til at gøre store ting for os, til at genoprette vor natur ved at give os del i hans guddommelige natur. Han venter på at kunne knytte vort hjerte til sit hjerte, som er fyldt med evig kærlighed, så vi kan blive helt forligt med Gud. Det er vor forret at forstå, at Gud elsker os, som han elsker sin Søn. Når vi tror på Kristus som vor personlige frelser, ejer vi Kristi fred. Den forligelse, som er tilvejebragt til os ved Kristi forsoning, er grundlaget for vor fred. Tungsindige tanker er ikke et bevis på, at Guds løfter er uden virkning. Du tænker på dine følelser, og fordi alt ikke ser lyst ud, begynder du at iføre din sjæl en sørgedragt. Du ser ind i dig selv og tror, at Gud er ved at forlade dig. Men du skal se hen til Kristus. I mig, siger Kristus, skal I have fred. Når vi har forbindelse med vor frelser, er vi på fredelig grund.

Sætning:
- skal ændres til:
navn og/eller e-mail:

Oversætterens indentitet er ikke nævnt her. Ændringen foretages efter vurdering.