Men bortset fra alle mindre betydningsfulde fremstillinger ser vi Gud i Jesus. Når vi betragter Jesus, ser vi, at Gud anser det for sin ære at give. »Jeg gør ikke noget af mig selv,« sagde Kristus, »den levende Fader ud sendte mig, og jeg lever i kraft af Faderen.« »Selv søger jeg ikke min egen ære,« men hans ære, som udsendte mig.2 I disse ord forkyndes den store grundregel, som er livets lov for universet. Kristus modtog alt fra Gud, men han modtog for at give. Således er det i de himmelske boliger, i hans tjeneste for alt, hvad der er skabt; ved den elskede Søns hjælp udstrømmer Faderens liv til alle; ved Sønnens medvirken vender det tilbage som lovsang og glad tjeneste, som en flodbølge af kærlighed, til altets store ophav. Og således fuldkommes ved Kristus velsignelsernes kredsløb, så det bliver et billede af den store givers natur, selve livets lov.