Kristus er det eneste sande karakterens mønster, og den, der stiller sig selv op som et mønster for andre, stiller sig i Kristi sted. Faderen har »overladt Sønnen« »al dom«, og enhver, som drister sig til at dømme andres bevæggrunde, tilraner sig yderligere Guds Søn rettighed. Disse selvbestaltede dommere og kritikere stiller sig på antikristens side, »han, som sætter sig imod og ophøjer sig over alt, hvad der hedder Gud og helligdom, så han tager sæde i Guds tempel og udgiver sig selv for at være Gud«.