Hvis vi ville tage i betragtning, at vi bliver stillet på prøve over for det himmelske univers, og at Gud undersøger os for at se, af hvilken støbning vi er, ville vi være mere alvorlige og bede flere oprigtige bønner. De mennesker, der udfører deres arbejde i al beskedenhed, forstår, at af sig selv kan mennesket ikke gøre noget godt. De er præget af taknemlighed og påskønnelse for det privilegium at kunne have forbindelse med Gud. De arbejder med en indstilling, som gør deres gaver og ofre velbehagelige. De har den samme tillid og fortrøstning til Gud, som et barn har til sin jordiske fader.