Da kongen kom ind for at hilse på gæsterne, blev alles karakter åbenbaret, som den virkelig var. Der var tilvejebragt en bryllupsklædning til hver eneste af gæsterne. Denne klædning var en gave fra kongen, og ved at bære den viste gæsterne deres agtelse for ham. Men der var en mand, som var iført sit almindelige tøj. Han havde nægtet at gøre de forberedelser, som kongen ønskede. Han forsmåede at bære den klædning, som var skaffet til ham for en stor pris. På denne måde forhånede han sin herre. På kongens spørgsmål: »Hvordan er du kommet herind, min ven, uden at have bryllups klædningen på?« kunne han ikke svare noget. Hans egen samvittighed fordømte ham. Så sagde kongen: »Bind fødder og hænder på ham og kast ham ud i mørket udenfor.«