Det guddommelige og det menneskelige var forenet i Kristus - Skaberen og skabningen. Adam havde overtrådt Guds lov. Guds natur og Adams natur mødtes i Jesus - Guds Søn og Menneskesønnen. Da han havde betalt forløsningens pris med sit eget blod, gennemgået menneskets erfaring, mødt og besejret fristelse på menneskets vegne og båret syndens skam og skyld og byrde, skønt han selv var syndfri, blev han menneskets advokat og talsmand. Hvilken forvisning findes der ikke her for den sjæl, der er fristet og kæmper, og hvilken forvisning for universet, som er vidne til det, at Kristus vil være »en barmhjertig og trofast ypperstepræst«!