I betragtning af tidens korthed bør vi som et folk våge og bede og ikke i noget tilfælde lade os aflede fra den højtidelige gerning at berede os for den store begivenhed, der forestår. Fordi tiden tilsyneladende forhales, er mange blevet skødesløse og ligegyldige med deres ord og handlinger. De ved ikke, at de er i fare, og indser eller forstår ikke Guds miskundhed, idet han forlænger deres prøvetid, for at de må få anledning til at danne en karakter for det fremtidige, evige liv. Hvert øjeblik har den allerstørste værdi. Der tilstås dem tid, ikke for at de skal bruge den til at tænke på deres egen magelighed og på at blive boende på Jorden, men for at de skal benytte den til at overvinde enhver mangel i deres karakter og til ved deres eksempel og personlige bestræbelse at hjælpe andre til at se hellighedens prydelse. Gud har et folk på Jorden, som i tro og hellig forhåbning gennemsøger bogrullen med profetier, der hurtigt opfyldes, og søger at rense deres sjæle i lydighed mod sandheden, for at de ikke skal findes at ' mangle bryllupsklædningen, når Kristus åbenbares. . . . De tegn, der forudsiges i profetien, går hurtigt i opfyldelse rundt omkring os. Dette bør anspore enhver sand Kristi efterfølger til nidkær handling.