Mange tager fejl af deres sande stilling over for Gud. De gratulerer sig selv med de misgerninger, de ikke har gjort, og glemmer at opregne de gode og ædle gerninger, Gud forlanger af dem, men som de har undladt at udføre. Det er ikke nok, at de er træer i Guds have. De skal svare til hans forventninger ved at bære frugt. Han holder dem ansvarlige for, at de ikke har gjort alt det gode, de kunne have gjort, da de fik styrke ved hans nåde. I Himlens bøger står de indført som dem, der »tager kraften af jorden«. Men selv for denne klasse er sagen ikke helt håbløs. Selv for dem, der har tilsidesat Guds nåde, beder den langmodige, kærlige Guds hjerte: »Det hedder jo: 'Vågn op, du som sover, og stå op fra de døde, og Kristus skal lyse for dig!' Se derfor nøje til, hvorledes I vandrer. . . så I udnytter det gunstige øjeblik, thi dagene er onde.«