Idet Peter skuede ned gennem tiderne og så hen til tidens afslutning, blev det givet ham at skildre de forhold, der ville herske i verden ved Kristi genkomst. »I de sidste dage,« skrev han, »skal der lyde spot fra spottere, der lever efter deres egne lyster og siger: 'Hvad bliver det til med hans komme, som var forjættet? Fra den dag, vore fædre sov hen, er jo alt blevet ved at være, som det var fra skabelsens begyndelse.« Men »når de siger: 'Fred og ingen fare!' da er undergangen pludselig over dem.« Dog ikke alle ville lade sig besnære ved fjendens list. Ved alle jordiske tings ende ville der være nogle trofaste, som kunne tyde tidernes tegn. . . . Der ville blive en rest tilbage, som holdt ud indtil enden.