Det menneske, som tager imod sandheden, vil miste interessen for det jordiske. Han ser den overvældende pragt i det himmelske og værdsætter det værdifulde i det, som hører med til det evige liv. Han bliver grebet af det usynlige og det evige. Han giver slip på det jordiske. Han fæster med beundring sit øje på den himmelske verdens usynlige pragt. Han forstår, at hans prøvelser virker uden mål og måde en evig vægt af herlighed, og i sammenligning med de rigdomme, som han vil få i eje, regner han dem for lette prøvelser, der kun varer et øjeblik.