Vi kan ikke skaffe os oplysninger om Gud ved hjælp af forskning. Han afslører ikke sine planer for nysgerrige og videbegærlige mennesker. Vi må ikke formaste os til at løfte det tæppe, som skjuler den evige Gud. Apostelen udbryder: »Hvor uransagelige er ikke hans domme, og hvor usporlige hans veje?« Det er et bevis på hans nåde, at han skjuler sin magt, og at han opholder sig bag nogle frygtindgydende og hemmelighedsfulde skyer af mulm og mørke, for det er den visse død at løfte det tæppe, som skjuler den store Gud. Ingen dødelig tanke kan trænge igennem den hemmelighed, hvor den Almægtige dvæler og virker. Vi kan ikke fatte mere af hans handlemåde med os og af hans motiver, end han vælger at åbenbare. Hans befalinger er retfærdige, og vi må ikke være utilfredse og mistroiske, men skal bøje os i ærbødig underkastelse. Han vil åbenbare så mange af sine planer, som vi har godt af at kende. Derudover må vi stole på den almægtige hånd og det hjerte, der er fuldt af kærlighed.