Herren betragtede Daniel som en mand, fordi han var en forvalter, som trofast tog vare på sin Herres midler. Han glemte ikke Gud, men stillede sig der, hvor lyset kunne skinne på ham, så han kunne samtale med Gud i bøn. Vi læser, at Gud gav Daniel og hans venner kundskab og indsigt i al skrift og visdom. . . .