Universets hersker var ikke alene om at udføre sine velgerninger. Han havde en medarbejder, der som ligemand kunne værdsætte hans planer og tage del i hans glæde over at bringe sine skabninger lykke. »I begyndelsen var Ordet, og Ordet var hos Gud, og Ordet var Gud.« Kristus, Ordet, Guds enbårne Søn, var et med den evige Fader - et i natur, i karakter, i hensigt - det eneste væsen, der kunne sætte sig ind i Guds rådslagning og planer. »Hans navn skal være: Underfuld-Rådgiver, VældigGud, Evigheds-Fader, Fredsfyrste.« . . .