Når forskellige kristne herskere har udstedt en lov mod dem, der adlyder Guds bud, så de unddrages regeringernes beskyttelse og prisgives dem, som måtte ønske at udrydde dem, da flygter Guds folk fra byer og landsbyer og slutter sig sammen i grupper, der slår sig ned på øde og ensomme steder. Mange søger tilflugt i bjergene. Som de kristne i Piemont dalene gør de Jordens højdedrag til deres helligdomme og takker Gud for »klippeborgene«.Men der er mange fra alle folk og alle klasser, høje og lave, rige og fattige, sorte og hvide, der udsættes for den mest uretfærdige og grusomme trældom. Guds elskede børn tilbringer mødige dage, lagt i lænker, spærret inde i fængsler, dømt til døden, nogle tilsyneladende henvist til at dø af sult i mørke og afskyelige fængsler. Intet menneskeligt øre hører deres stønnen, ingen menneskelig hånd er rede til at hjælpe dem.