Aldrig har nogen sjæl upåagtet råbt dette. Idet disciplene griber årerne for at gøre en sidste anstrengelse, rejser Jesus sig op. Han står midt iblandt disciplene, medens stormen raser. . . . Han løfter sin hånd, den, han så ofte har brugt til barmhjertighedsgerninger, og siger til de vrede bølger: »Ti, vær stille!« . . . Ligesom Jesus hvilede i tro på sin Faders omsorg, sådan skal vi hvile i tro på Frelserens omsorg.