Visse videnskabsmænd mener, at de med deres udvidede opfattelsesevne er i stand til at forstå Guds visdom, hvad han har gjort og kan gøre. Det er en almindelig opfattelse, at han er bundet og begrænset af sine egne love. Enten fornægter eller ignorerer mennesker hans eksistens, eller de forsøger at forklare alt, selv hvorledes hans Ånd virker gennem naturlovene på menneskehjertet, så de ikke længere har nogen respekt for hans navn eller frygter hans magt. Når de tror, de har opnået alt, er det bare blændværk og de går glip af værdifulde anledninger til at blive kendt med Gud. De tror ikke på det overnaturlige, og forstår ikke, at naturlovenes grundlægger kan virke uden for disse love. De fornægter Guds krav og tilsidesætter sjælens interesser, men Guds eksistens, hans karakter og hans lov, er kendsgerninger, som de mest begavede mennesker ikke kan forbigå med deres ræsonnement. . . .