I østen var forholdene i samfundet så usikre, og der var så stor fare for voldshandlinger, at folk hovedsagelig boede i befæstede byer, og landmændene gik dagligt til deres arbejde uden for murene. Således gik også Kristus, den himmelske sædemand, ud for at så. Han forlod det sikre og fredelige hjem, forlod den herlighed, som han havde hos Faderen, før verdens grundlæggelse, forlod sin plads på universets trone. Han gik ud, idet han led og blev fristet; han gik ud alene for at så med tårer, for at vande livets sæd for en fortabt verden med sit eget blod.