Kristus alene kapitel 55. 55.     Fra side i den engelske udgave.tilbage

24. februar - Den himmelske sædemand

»Det, sædemanden sår, er ordet.« Kristus kom for at så sandheden i verden. Lige siden syndefaldet har Satan sået vildfarelsens sæd. Det var med en løgn, at han først fik magt over mennesket, og på samme måde arbejder han stadig for at styrte Guds rige på Jorden og få mennesket i sin magt. Som en sædemand fra en højere verden kom Kristus for at så sandhedens sæd. Han, som havde siddet i Guds råd, som havde dvælet i den Eviges inderste helligdom, kunne bringe sandhedens rene principper til menneskene. Lige siden syndefaldet havde Kristus åbenbaret sandheden for verden. Den uforkrænkelige sæd, »Guds levende og blivende ord«, blev gennem ham meddelt menneskene. I det første løfte, der blev talt til det faldne menneskepar i Eden, såede Kristus evangeliets sæd. Men lignelsen om sædemanden henviser særligt til hans personlige gerning blandt menneskene og til den gerning, som han således lagde grunden til.

Sætning:
- skal ændres til:
navn og/eller e-mail:

Oversætterens indentitet er ikke nævnt her. Ændringen foretages efter vurdering.