Selvom han voksede i kundskab og Guds nåde var over ham, blev han ikke stolt og følte sig ikke hævet over hverdagens arbejde og slid. Han tog sin del af arbejdsbyrden sammen med sine forældre og brødre. . . . Selv om hans visdom havde forbavset de vise og lærde, underkastede han sig i ydmyghed sine jordiske forældre og udførte sin del af de fælles pligter. Han sled med sine hænder på lige fod med enhver anden arbejder. Det siges om Jesus, at han, efterhånden som han blev ældre, gik »frem i visdom og vækst og yndest hos Gud og mennesker«.