Dengang Filip kaldte på Natanael, havde denne trukket sig tilbage i en stille lund for at grunde over Johannes' forkyndelse og de profetier, som angik Messias. Han bad om, at han, hvis den, som Johannes havde bebudet, var befrieren, måtte få vished for det, og Helligånden hvilede over ham med forvisning om, at Gud havde besøgt sit folk og oprejst et frelsens horn for dem. . . .