I ørkenen mødte Kristus de store, fremherskende fristelser, som ville bestorme mennesket. Helt alene mødte han den listige, underfundige fjende og overvandt ham. Den første store fristelse gjaldt appetitten, den anden formastelse og den tredje kærlighed til verden. Satan har overvundet millioner ved fristelsen til at give efter for appetitten. Gennem smagens nydelser ophidses nervesystemet, og hjernens kraft svækkes, hvorved det bliver umuligt at tænke roligt og fornuftigt. Sindet kommer ud af balance. Dets højere og ædle evner fordærves og står til rådighed for de lavere følelser, uden at tage hensyn til de hellige, evige interesser. Når Satan har opnået sin hensigt, er vej en klar til de to andre store fristelser. Alle hans mangfoldige fristelser udspringer dybest set fra disse tre.