Ved synden er vi blevet adskilt fra Guds liv. Vor sjæl er forkrøblet. Af os selv er vi ikke mere i stand til at leve et helligt liv, end den syge mand til at gå. Mange indser deres hjælpeløshed; de længes efter det åndelige liv, som bringer dem i overensstemmelse med Gud, og de stræber efter at opnå det, men det er alt sammen forgæves. I fortvivlelse udbryder de: »Jeg elendige menneske! hvem skal fri mig fra dette dødens legeme?« Lad disse modløse, kæmpende mennesker se opad. Frelseren betragter dem, som han har købt med sit blod, og spørger med usigelig ømhed og medlidenhed: »Vil du blive rask?« Han byder dig stå op med fred og i fuld vigør. Vent ikke til du føler, at du er blevet rask. Tro på Frelserens ord. Overgiv din vilje til Kristus. Bestem dig for at ville tjene ham, og idet du handler efter hans ord, vil du få styrke. Kristus er i stand til og længes efter at give befrielse, uanset hvilke onde vaner vi har, eller hvilke stærke lidenskaber der længe har bundet både sjæl og legeme. Han vil give liv til dem, som er døde i deres overtrædelser. . . .