Jesus opholdt sig i den gård, hvor tempelblokkene stod, og han betragtede dem, der kom for at lægge deres gaver i dem. Mange af de rige kom med store pengesummer, som de fremviste på en pralende måde. Jesus så bedrøvet på dem, men udtalte sig ikke om deres gavmildhed. Pludselig blev hans ansigtsudtryk lysere, da han så en fattig enke nærme sig med tøvende skridt, som om hun var bange for, at man skulle lægge mærke til hende. Medens de rige og hovmodige strøg forbi hende for at nedlægge deres offergaver, veg hun tilbage, som om hun knap vovede at gå videre frem. Og alligevel længtes hun efter at gøre noget, hvor lidt det end var, for den sag, som hun elskede.