Det er vor pligt at elske Jesus som vor Forløser. Han har krav på vor kærlighed, men han indbyder os til at give vort hjerte til ham. Han kalder os til at vandre med ham på ydmyghedens og den sande lydigheds sti. Han indbyder os til at leve et helligt og lykkeligt liv - et liv i fred og hvile, i frihed og kærlighed - og til en rig arv i det fremtidige, udødelige liv. Hvad vil vi vælge - frihed i Kristus, eller trældom og tyranni i Satans tjeneste? . . . Hvis vi vælger at leve med Kristus gennem evighedens mindelige tider, skal vi så ikke vælge nu at gøre ham til vor fortrolige og kæreste ven, vor bedste og klogeste rådgiver?