Tiden var kommet, hvor Kristus skulle stige op til sin Faders trone. Som en guddommelig sejrherre var han ved at vende hjem med sejrens trofæer til de himmelske boliger. Før sin død havde han sagt til sin Fader: »Jeg har herliggjort dig på jorden ved at fuldføre den gerning, du har givet mig at gøre.«51 Efter sin opstandelse havde han tøvet en stund på Jorden, for at hans disciple kunne komme til at kende ham i hans opstandne og herliggjorte skikkelse. Nu var han rede til at tage afsked. Han havde godtgjort sandheden i den kendsgerning, at han var en levende Frelser. Hans disciple behøvede ikke længere at tænke på ham i forbindelse med graven. De kunne tænke på ham som den, der var herliggjort over for den himmelske verden.