Ved at opvække Kristus fra de døde herliggjorde Faderen sin Søn over for den romerske vagt, over for Satans onde hærskare og over for det himmelske univers. En mægtig engel, iført himmelsk rustning, steg ned, spredte mørket på sin vej, brød det romerske segl og væltede stenen bort fra graven, som om den havde været en småsten, og derved blev fjendens værk tilintetgjort på et øjeblik. Da lød Guds røst, som kaldte Kristus ud af gravens fængsel. Den romerske vagt så de himmelske engle falde ned i tilbedelse for ham, de havde korsfæstet, og over Josefs åbne grav forkyndte han: »Jeg er opstandelsen og livet.«55 Er det derfor underligt, at soldaterne faldt som døde til jorden?