Vi må virkelig tage os i agt, så vi ikke skæver til en broder, en søster eller en ven, for at drage fordel af deres fejl. Vi erkender måske ikke, at hensigten med at finde fejl hos andre, er at ophøje sig selv, men selvhævdelse står dog bag den vane at lægge mærke til andres fejltrin. Måtte hvert menneske huske betydningen af at være på vagt og holde sig selv på den rette vej, så den svage ikke føres på vildspor. . . . Ingen af os står i fare for at blive for åndelige, eller at eje for meget af Kristi karakter. Midlet mod de ukristelige tendenser, som gør, at der tales ondt om selv de bedste handlinger og egenskaber, er at leve i ydmyghed og at se hen til Jesus i stadig bøn og årvågenhed, indtil man forvandles i lighed med hans ædle karakter.