Både i familien og i menigheden er der alt for mange, som er ligeglade med skrigende misforhold i deres livsførelse. Der findes unge mænd, som giver det udseende af at være, hvad de slet ikke er. De synes at være ærlige og sande; men de ligner kalkede grave, udvortes skønne, men med et bundfordærveligt indre. Hjertet er urent, besmittet af synd og således står deres regnskab i himmelens retssale. I deres sind er der foregået en proces, som har gjort dem forhærdede, så de ingen gode følelser har. Men dersom deres karakter, vejet på helligdommens vægtskål, kendes at være for let på Guds den store dag, vil det være en ulykke, som de ikke fatter nu. Sandheden, den dyrebare, uplettede sandhed, må være en del af karakteren.