Chapter 4 4. Offering Must Be Sprinkled With Blood—In every offering to God we are to acknowledge the one great Gift; that alone can make our service acceptable to him. When Abel offered the firstling of the flock, he acknowledged God, not only as the Giver of his temporal blessings, but also as the Giver of the Saviour. Abel’s gift was the very choicest he could bring; for it was the Lord’s specified claim. But Cain brought only of the fruit of the ground, and his offering was not accepted by the Lord. It did not express faith in Christ. All our offerings must be sprinkled with the blood of the atonement. As the purchased possession of the Son of God, we are to give the Lord our own individual lives (The Review and Herald, November 24, 1896).{1BC 1086.6}


bibelkommentar bind 1 kapitel 1. 1086.     Fra side i den engelske udgave.tilbage

1. Mosebog

kapitel 4

4. Offeret måtte bestænkes med blod. - I ethvert offer til Gud, anerkender vi den ene store Gave; som alene kan gøre vor tjeneste antagelig for ham. Da Abel ofrede det første af hjorden, anerkendte han Gud, ikke blot som Giver af timelige ting, men også som Frelserens Giver. Abels gave var den bedste udvalgte som han kunne bringe, for det var Herrens særlige påbud. Men Kain bragte blot frugterne af jorden, og Herren accepterede ikke hans offer. Det var ikke udtrykkelig tro på Kristus. Alle vore ofringer måtte bestænkes med soneblod. Som Guds Søns indkøbte ejendom, skal vi give Herren vore egne personlige liv (RH 24. nov., 1896).
Sætning:
- skal ændres til:
navn og/eller e-mail:

Oversætterens indentitet er ikke nævnt her. Ændringen foretages efter vurdering.