The answer was, “Why askest thou after my name, seeing it is secret?” Perceiving the divine character of his guest, Manoah “took a kid, with a meat-offering, and offered it upon a rock unto the Lord; and the angel did wondrously; and Manoah and his wife looked on.” Fire came from the rock, and consumed the sacrifice, and as the flame went up toward heaven, “the angel of the Lord ascended in the flame of the altar. And Manoah and his wife looked on it, and fell on their faces to the ground.” There could be no further question as to the character of their visitor. They knew that they had looked upon the Holy One, who, veiling His glory in the cloudy pillar, had been the Guide and Helper of Israel in the desert.{2BC 1006.3}


bibelkommentar bind 2 kapitel 2. 1006.     Fra side i den engelske udgave.tilbage

Dommerbogen

Svaret var: »Hvorfor spørger du om mit navn? Du skal vide, det er underfuldt.«I erkendelsen af hans gæsts himmelske karakter, Manoa tog »gedekiddet og afgrødeofferet og ofrede det på klippen til Herren, ham, som handler underfuldt, og Manoa og hans hustru så til.« Ild kom fra klippen, og fortærede ofret, og »Og da flammen slog op imod himmelen fra alteret, steg Herrens engel op i alterflammen, medens Manoa og hans hustru så til; og de faldt til jorden på deres ansigt.« Der kunne ikke længer være tvivl om deres gæst karakter. De vidste at de havde set på den Hellige, som havde ophyllet Sin herlighed i skystøtten, havde været Israels Vejleder og Hjælper i ørknen.

Sætning:
- skal ændres til:
navn og/eller e-mail:

Oversætterens indentitet er ikke nævnt her. Ændringen foretages efter vurdering.