Amazement, awe, and terror filled Manoah’s heart; and he could only exclaim, “We shall surely die, because we have seen God!” But his companion in that solemn hour possessed more faith than he. She reminded him that the Lord had been pleased to accept their sacrifice, and had promised them a son who should begin to deliver Israel. This was an evidence of favor instead of wrath. Had the Lord purposed to destroy them, He would not have wrought this miracle, nor given them a promise which, were they to perish, must fail of fulfillment (The Signs of the Times, September 15, 1881).{2BC 1006.4}


bibelkommentar bind 2 kapitel 2. 1006.     Fra side i den engelske udgave.tilbage

Dommerbogen

Forbavselse, ærefrygt, og rædsel fyldte Manoas hjerte; og han kunne kun udbryde: »Vi er dødsens, thi vi har set Gud!« Men hans ledsager havde mere tro end han i denne højtidelige stund. Hun mindede ham om at Herren fandt behag i at accepter deres offer, og havde lovet dem en søn som skulle begynde at udfri Israel. Dette var et bevis på gunst i stedet for vrede. Havde Herren til hensigt at udslette dem, ville Han ikke have udført dette mirakel, ejheller givet dem et løfte som ikke gik i opfyldelse, om de skulle gå tabt. (ST 15. sept., 1881).

Sætning:
- skal ændres til:
navn og/eller e-mail:

Oversætterens indentitet er ikke nævnt her. Ændringen foretages efter vurdering.