10, 11 (Luke 12:16-21). Gain Was Nabal’s God—Nabal thought nothing of spending an extravagant amount of his wealth to indulge and glorify himself; but it seemed too painful a sacrifice for him to make to bestow compensation which he never would have missed, upon those who had been like a wall to his flocks and herds. Nabal was like the rich man in the parable. He had only one thought,—to use God’s merciful gifts to gratify his selfish animal appetites. He had no thought of gratitude to the Giver. He was not rich toward God; for eternal treasure had no attraction for him. Present luxury, present gain, was the one absorbing thought of his life. This was his God (The Signs of the Times, October 26, 1888). {2BC 1021.6}


bibelkommentar bind 2 kapitel 3. 1021.     Fra side i den engelske udgave.tilbage

1.Samuelbog

10, 11 (Luk. 12,16-21). Vinding var Nabals gud. - Nabal tænkte ikke over at bruge overmådelig mange penge på sin rigdom, for at føje og forherlige sig selv; men det lod til at være for smertefuldt et offer for ham, at give en erstatning, han aldrig kan tabe, på dem som var som en mur for hans hjorte og hyrder. Nabal var som den rige mand i lignelsen. (1022) Han havde blot en tanke: At bruge Guds barmhjertige gaver, for at tilfredsstille sin selviske dyriske appetit. Han havde ikke tanke for taknemmelighed til giveren. Han var ikke rig mod Gud; for den evige rigdom havde ikke tiltrukket ham. Den nuværende luksus, nuværende vinding, var den tanke der optog hans liv det var hans gud (ST 26. okt, 1888).

Sætning:
- skal ændres til:
navn og/eller e-mail:

Oversætterens indentitet er ikke nævnt her. Ændringen foretages efter vurdering.