9-12. Saul’s Unreasonableness—Although a great deliverance had been wrought for Keilah, and the men of the city were very grateful to David and his men for the preservation of their lives, yet so fiendish had become the soul of the God-forsaken Saul, that he could demand from the men of Keilah that they yield up their deliverer to certain and unmerited death. Saul had determined that if they should offer any resistance they would suffer the bitter consequences of opposing the command of their king. The long-desired opportunity seemed to have come, and he determined to leave nothing undone in securing the arrest of his rival (The Signs of the Times, October 5, 1888).{2BC 1020.6}


bibelkommentar bind 2 kapitel 3. 1020.     Fra side i den engelske udgave.tilbage

1.Samuelbog

9-12. Sauls urimelighed. - Selvom der var udført en stor udfrielse for Keila, og byens mænd var David og hans mænd taknemmelige for at have bevaret deres liv, var sjælen alligevel blevet så djævelsk hos den gudsforladte Saul, at han krævede af Keilas mænd skulle opgive deres udfrier til en bestemt og ufortjent død. Saul havde bestemt at hvis de skulle gøre modstand, ville de lide de bitre følger af at modsætte deres konges befaling. Den længe ventede anledning synes at være kommet, og han bestemte at ikke lade noget være ugjort, for at arrestere sin rival (ST 5. okt., 1888).

Sætning:
- skal ændres til:
navn og/eller e-mail:

Oversætterens indentitet er ikke nævnt her. Ændringen foretages efter vurdering.