The descendants of these men inherited to a large degree the skill conferred upon their forefathers. In the tribes of Judah and of Dan there were men who were regarded as especially “cunning” in the finer arts. For a time these men remained humble and unselfish; but gradually, almost imperceptibly, they lost their hold upon God and His truth. They began to ask for higher wages because of their superior skill. In some instances their request was granted, but more often those asking higher wages found employment in the surrounding nations. In place of the noble spirit of self-sacrifice that had filled the hearts of their illustrious ancestors, they cherished a spirit of covetousness, of grasping for more and more. They served heathen Kings with their God-given skill, and dishonored their Maker.{2BC 1027.4}

Efterkommere af disse mænd arvede i stor grad den dygtighed deres forfædre havde modtaget. I Juda og Dans stammer var der mænd som blev betragtet som særligt kyndige når det gjaldt den finere kunst. En tid forblev disse mænd ydmyge og uselviske, men gradvis, næsten umærkeligt, mistede de deres nære kontakt med Gud og hans sandhed. De begyndte at bede om højere løn på grund af deres fremragende dygtighed. I nogle tilfælde blev deres anmodning imødekommet. Men det hændte oftere at de som bad om højere løn, fik arbejde hos de omkringboende folkeslag. I stedet for den ædle selvopofrelsens ånd som havde præget deres navngivne forfædre, så nærede de en begærlighedens ånd, og de forlangte mere og mere. De tjente hedenske konger med deres gudgivne dygtighed, og de vanærede deres skaber