Psalms Direction to Study Several Psalm—How terrible it is when the acknowledgment of God is not made when it should be made! How sad to humble one’s self when it is too late! Why, O why, do not men heed the invitation? The psalmist said, “When thou saidst, Seek ye my face, my heart said unto thee, Thy face, Lord, will I seek” [Psalm 27:8]. The whole of this psalm is excellent, and should be placed in the reading and spelling lessons of the classes. The twenty-eighth, twenty-ninth, and seventy-eighth psalms tell of the rich blessings bestowed by God upon His people, and of their poor returns for all His benefits. The eighty-first psalm explains why Israel was scattered. They forgot God, as the churches in our land are forgetting Him today. Read the eighty-ninth, ninetieth, ninety-first, ninety-second, and ninety-third psalms. My attention has been called to these matters. Shall we not consider the Word of the Lord? These things were written for our admonition, upon whom the ends of the world are come, and should they not be the objects of study in our schools? The Word of God contains instructive lessons, given in reproof, in warning, in encouragement, and in rich promises. Would not such food as this be meat in due season to the youth? (Manuscript 96, 1899){3BC 1142.1}

(1142)Anvisning for at studere flere Salmer. - Hvor frygteligt er det ikke når Guds anerkendelse ikke kommer når den skulle være der! Hvor sørgeligt at ydmyge ens selv når det er for sent! Hvorfor, oh, hvorfor giver mennesker ikke agt på indbydelsen? Salmisten siger: "Når du siger: I må søge mit ansigt, siger mit hjerte til jer: Dit ansigt, Herre, vil jeg søge". [Sal. 27,8] Hele denne salme er fortræffelig, og bør sættes ind i klassernes læse- og stavelektioner. Den otteogtyvende, niogtyvende og otteoghalvfjerdsindstyvende salme fortæller om de rige velsignelser som kommer fra Gud over Sit folk, og af deres ringe tilbagebetaling af Hans gode gaver. Den enogfirsenstyvende salme forklarer hvorfor Israel blev spredt. De glemte Gud, ligesom menighederne i vort land glemmer ham i dag. Læs den niogfirsenstyvende, halvfemsenstyvende, enoghalfemsindstyvende, tooghalvfemstyvende og treoghalvfemsindstyvende salme. Min opmærksomhed er blevet henledt til disse sager. Skal vi ikke tænker over Herrens ord? Disse ting blev skrevet til vor formaning, for hvem verdens ende kommer over, og bør de så ikke være genstand for at studere i vore skoler? Guds ord indeholder lærerige lektier, til irettesættelse, advarsel, opmuntring og som rige løfter. Ville en sådan mad som denne ikke være til betimelig tid for de unge? (MS 96, 1899)