3. A Live Conscience Leads to Confession—David often triumphed in God, and yet he dwelt much upon his own unworthiness and sinfulness. His conscience was not asleep or dead. “My sin,” he cried, “is ever before me.” He did not flatter himself that sin was a matter with which he had nothing to do, and that should not concern him. As he saw the depths of deceit in his heart, he was deeply disgusted with himself, and prayed that God would keep him back by His power from presumptuous sins, and cleanse him from secret faults.{3BC 1147.6}


bibelkommentar bind 3 kapitel 7. 1147.     Fra side i den engelske udgave.tilbage

Salmernes bog

3. En levende samvittighed fører til bekendelse. - David jublede ofte i Gud, og alligevel dvælede han meget ved sin egen uværdighed og syndighed. Hans samvittighed sov ikke eller var død. ”Min synd,” råbte han, ”er altid foran mig.” Han smigrede ikke sig selv med at synd var en sag som ikke havde noget med at gøre, og at det ikke angik ham. Idet han så bedragets dybder i hans hjerte, fik han dyb afsky for sig selv, og bad om at Gud ville holde ham tilbage ved Hans kraft, fra formastelige synder, og rense ham fra skjulte fejl.

Sætning:
- skal ændres til:
navn og/eller e-mail:

Oversætterens indentitet er ikke nævnt her. Ændringen foretages efter vurdering.