David was strongly moved. He was distressed. He looked forward to the time when he should be aged, and feared that God would leave him and he would be as unhappy as other aged persons whose course he had noticed, and that he should be left to the reproach of the enemies of the Lord. With this burden upon him he earnestly prays [Psalm 71:9, 17, 19 quoted]. David felt the necessity of guarding against the evils which attend old age.{3BC 1148.6}

David blev stærkt berørt. Han var forpint. Han så frem til det tidspunkt hvor han blev ældre, og frygtede at Gud ville forlade ham og han ville være lige så ulykke som andre ældre personer, hvis optræden han havde lagt mærke til, og at han ville overlades til Herrens fjenders bebrejdelse. Med den byrde på sig, bad han alvorligt [Sal. 71,9. 17. 19 citeret]. David mærkede at det var nødvendigt at vogte sig imod de onder som fulgte med en høj alder.