If David thought in his day that men had exceeded the limits of God’s mercy, and that God would work to vindicate the honor of His law, and bring the wickedness of the wicked to an end, then what influence should the widespread iniquity of our day have upon those who love and fear God? When there is widespread disobedience, when iniquity is increasing to a swelling tide, will the professed Christian world be evil with the evil, unrighteous with the unrighteous? Shall we place our influence on the side of the great apostate, and shall universal scorn be heaped upon God’s law, the great standard of righteousness? Shall we be swept away by the strong tide of transgression and apostasy? Or shall the righteous search the Scriptures, and know for themselves the conditions upon which the salvation of their souls depend? Those who make the Word of God the man of their counsel will esteem the law of God, and their appreciation of it will rise in proportion as it is set aside and despised. Loyal subjects of Christ’s kingdom will re-echo the words of David and say, “It is time for thee, Lord, to work: for they have made void thy law. Therefore I love thy commandments above gold; yea, above fine gold.” This is the position those will occupy who love God sincerely and their neighbors as themselves. They will exalt the commandments in proportion as contempt increases (Undated Manuscript 145). {3BC 1152.9}

David tænkte på sin tid at mennesker havde overgået grænserne for Guds barmhjertighed, og at Gud ville arbejde på at forsvare Hans lovs ære, og bringe de ondes ondskab til en ende, hvilken indflydelse skulle da vore dages udbredte syndighed have på dem som elsker og frygter Gud? Hvor der er en udbredt lydighed, hvor synden vokser til et opslugende tidevand, vil den bekendende kristne da være ond mod ond, uretfærdig mod uretfærdig? Skal vi sætte vor indflydelse til side for den store faldne engel, og skal universel foragt opdynges over Guds lov, den store standard for retfærdighed? Skal vi fejes bort af overtrædelsens og frafaldets store tidevandbølge? Eller skal den retfærdige ransage Skrifterne, og selv kende de betingelser som deres sjæles frelse beror på? Dem som gør Guds Ord til deres menneskers råd, vil påskønne Guds lov, og deres værdsættelse af den vil rejse i sig samme mål som den sættes til side og foragtes. Loyale undersåtter af Kristi rige vil genlyde Davids ord og sige: ”Det er tid for Herren at gribe ind, de har krænket din lov. Derfor elsker jeg dine bud fremfor guld og skatte.” Dette (1153) er det standpunkt de vil have, der elsker Gud oprigtigt og deres næste som sig selv. De vil ophøje budene medens foragten tager til (Udateret MS 145).