8. No Solitude Without God—The psalmist represents the presence of the Infinite One as pervading the universe. “If I ascend up into heaven, thou art there; if I make my bed in hell, behold, thou art there.” [Psalm 139:8.] We can never find a solitude where God is not. The ever watchful eye of Omniscience is upon all our works, and although He can marshal the armies of heaven to do His will, He condescends to accept the services of frail, erring mortals (The Signs of the Times, July 14, 1881). {3BC 1153.13}

8. Ingen ensomhed uden Gud. - Salmisten repræsenterer Den Almægtiges tilstedeværelse som den der gennemsyrer universet. ”Farer jeg op til himlen, da er du der, (1154) reder jeg leje i dødsriget, så er du der.” [Sal. 139,8.] Vi kan aldrig finde et ensomt sted hvor Gud ikke er. Han har altid sit Alvidende øje på alle vore gerninger, og selvom Han kan bringe himlens hære i orden til at gøre Hans vilje, indvilger Han i at acceptere skrøbelige og fejlende dødelige menneskers tjeneste (ST 14. juli, 1881).