Isaiah had denounced the sin of others; but now he sees himself exposed to the same condemnation he had pronounced upon them. He had been satisfied with a cold, lifeless ceremony in his worship of God. He had not known this until the vision was given him of the Lord. How little now appeared his wisdom and talents as he looked upon the sacredness and majesty of the sanctuary. How unworthy he was! how unfitted for sacred service! His view of himself might be expressed in the language of the apostle Paul, “O wretched man that I am! who shall deliver me from the body of this death?”{4BC 1139.1}But relief was sent to Isaiah in his distress. [Isaiah 6:6, 7 quoted.] ...{4BC 1139.2}


bibelkommentar bind 4 kapitel 1. 1139.     Fra side i den engelske udgave.tilbage

Esajas' bog

Esajas havde fordømt andres synder; men nu så han sig selv under samme fordømmelse. Han havde ladet sig nøje med en kold, livløs tilbedelse. Han kendte ikke noget til dette før han fik synet fra Herren. Hans egen visdom og evne blev til intet, idet han betragtede templets hellighed og majestæt. Hvor var han uværdig! Hvor uegnet til at tjene en hellig Gud! Hans syn på sig selv kan beskrives med Paulus’ ord: "Jeg elendige menneske! hvem skal fri mig fra dette dødens legeme?

Men Esajas fik trøst i sin fortvivlelse. [Es. 6,6.7 citeret.] . . .

Sætning:
- skal ændres til:
navn og/eller e-mail:

Oversætterens indentitet er ikke nævnt her. Ændringen foretages efter vurdering.