Den store tronraner fortsatte med at retfærdiggøre sig selv helt til stridens afslutning i himlen. Da det blev bekendtgjort at han sammen med alle hans sympatisører måtte udstødes fra lyksalighedens boliger, så bedyrede den oprørske leder kækt sin foragt for Skaberens lov. Han anklagede de guddommelige forordninger som begrænsninger på deres frihed, og erklærede at det var hans hensigt at sikre lovens ophævelse. I enstemmighed, kastede Satan og hans hær skylden for deres oprør helt over på Kristus, erklærede at hvis de ikke var blevet irettesat, ville de aldrig have gjort oprør.