Guds Ånd må med sin livgivende kraft, være i enhver menneskeagent, så enhver åndelig muskel og scene kan blive brugt. Uden Helligånden, uden Guds åndepust, er samvittigheden i dvale, tab af åndeligt liv. Mange, som er uden åndeligt liv, har deres navne i menighedens protokoller, men de er ikke skrevet i Lammets livets bog. De kan være knyttet til menigheden, men de er ikke forenede med Herren. De kan være flittige i udøvelsen af visse pligter og kan være anset som levende mennesker; men mange er iblandt dem, som “har ord for at leve og er dog død.”